Den kolde efterårskulde bider løs i mine kinder, mens jeg trasker hårdt i pedalerne på min cykel. Det blæser for mine ører, men jeg kan stadigvæk lige ane lyden af, at min søn sidder og pludrer omme i cykelanhængeren. Jeg kigger på mit ur og kan konstatere, at der skal ske mirakler, hvis jeg ikke atter en gang skal komme for sent på arbejde.

Det er desværre blevet mere reglen end undtagelsen på det seneste. Det er vildt frustrerende, for jeg er virkelig ikke nogen doven slendrian. Jeg gør mit bedste, men efter at Morten skred og efterlod mig alene med vores 2-årige søn Marcus, har alt bare været kaos.

Jeg fatter stadigvæk ikke, hvordan han kunne gøre det. Jeg anerkender, at vores forhold var gået i hårdknude, og at det ikke fungerede mellem os, men alligevel… At skride fra det hele på den måde… Fra alle regninger, problemer og sin egen søn. En lille note var, hvad han valgte at efterlade. Ellers intet. Utilgiveligt.

”Jeg kan ikke ånde i mit liv mere. Der skal ske noget helt andet. Jeg er taget til varmere himmelstrøg for at starte helt forfra. Undskyld. Blot et fattigt ord, men alt, hvad jeg kan give jer. I skal ikke kontakte mig. Min beslutning er endegyldig.”

Jeg husker ikke præcist, hvad jeg tænkte, da jeg læste noten, der lå ensom på køkkenbordet. Umiddelbart tror jeg, at jeg blev mere rasende end ked af det. Som sagt var dampen af kærlighedsballonen forduftet lidt i løbet af det seneste halve år, så jeg havde egentlig indstillet mig på, at vi skulle hver til sit inden længe.

Jeg havde dog endnu ikke haft modet til at rive plasteret af, men det blev så heller aldrig nødvendigt, for som sagt valgte han at tage initiativet til bruddet. Dog på en komplet ubarmhjertig og klodset måde, hvis du spørger mig. Bruddet efterlod mig ikke med et blødende hjerte eller en følelse af, at jeg havde mistet mit livs kærlighed.

Det betyder dog ikke, at jeg var lettet over, at han bare skred fra det hele, for uanset hvordan jeg havde og har det med ham, så kommer man ikke udenom, at han er far til Marcus, og det gjorde og gør mig rasende, at han bare kunne skride fra sin egen søn på den måde. Bare fordufte fra den ene dag til den anden, og så blot lægge en fattig seddel uden så meget som et ’jeg elsker dig for evigt’.

Ens barn skal være det vigtigste i hele verdenen, og man skal være villig til at gå igennem ild og vand for det. Ens barn forlader man ikke bare. Aldrig! Uanset hvor mange spøgelser, man selv kæmper med.

Jeg aner stadigvæk ikke, hvad jeg skal sige, når Marcus spørger efter sin far. Ej heller aner jeg, hvad jeg skal sige, når han en dag bliver så gammel, at han for alvor begynder at undre sig over, hvorfor han ikke har nogen far i sit liv.

Skal jeg lyve og sige, at han er død, så Marcus ikke udsættes for det enorme nederlag, som det uomtvisteligt ville være at finde ud af, at ens far skred fra en for at leve et andet liv?

Jeg ønsker Marcus det bedste og at beskytte ham så godt, som jeg kan, hvorfor denne tanke har været fristende. Planen er dog hverken ufejlbarlig eller skudsikker, for hvad gør jeg så, hvis Morten en dag ombestemmer sig og atter vil se sit barn. Så vil jeg pludselig stå som skurken, der løj sin søn lige op i ansigtet. Godt nok af dybfølt kærlighed og beskyttertrang, men disse nuancer vil Marcus stensikkert ikke evne at se, når raseriet koger i hans sind.

Det er heldigvis ikke en beslutning, som jeg skal tage i dag. Mon ikke jeg er velsignet med nogle år til at udtænke planen yderligere.

Det er desuden også kun tre uger siden, at Morten forlod os, så hvem ved, om han ikke fortryder og vender hjem igen, når han har fået øjenkontakt med spejlet tilpas mange gange.

Jeg kigger på mit armbåndsur, der viser, at jeg skulle være mødt på arbejde for fem minutter siden. Jeg rejser mig op i pedalerne og tilbagelægger de sidste 500 meter på meget kort tid, hvilket fører til, at jeg bliver en smule forpustet.

Jeg laver nærmest hjulspor, da jeg bremser hårdt foran indgangen til vuggestuen. I en hurtig bevægelse hopper jeg af sadlen, hvorefter jeg får hevet Marcus og hans rygsæk ud af cykeltraileren. Småstresset træder jeg ind i vuggestuens entré, der er svagt belyst som vanligt. En duft af jordslået tøj, frugt, madpakker og linoleumsgulv rammer mine næsebor. Jeg får overtøjet af Marcus, kysser ham blidt på panden og siger, at han må have en god dag. Herefter tager jeg ham i hånden for at følge ham ind til pædagogerne.

Mens vi, i et hastigt tempo, bevæger os mod det store rum i vuggestuen kigger jeg igen på mit ur for atter en gang at blive mindet om, hvor travlt jeg har. Ubevidst tager jeg mig til hovedet og mærker, at min pande stadigvæk er lidt fugtig af sved efter den vilde afslutning på cykelturen.

Mobilen vibrerer i min lomme, og jeg tager den op for at se, hvem der skriver. Jeg må konstatere, at det ikke var en SMS-besked, men blot en notifikation om et møde om en times tid. Jeg stopper derfor mobilen i lommen igen, hvorefter jeg atter kigger op. Mine øjne peger direkte ind i blikket på en mand, som jeg gætter på, er midt i 20’erne. Han smiler til mig, hvilket fremmaner nogle små rynker omkring hans øjne, der bliver smalle. ”Hej,” siger han i et venligt tonefald, hvorefter han kører en hånd igennem sin tykke, bløde manke, der er redt bagover.

Jeg nærmest snubler over ordene, da jeg siger: ”Øh hej. Hvad… Hvem er du?”

”Jeg er Jonas. Det er min første dag her på Regnbuen. Jeg skal afløse Lise, der har fået nyt job et sted i Glostrup.”
”Nå for den. Det havde jeg intet hørt om. Nå, men velkommen til. Det her er Marcus. Kan du passe godt på ham? Jeg ville gerne blive og hyggesludre, men jeg er desværre allerede sent på den.”
Han smiler overbærende, hvorefter han sætter sig på hug og siger: ”Hej Marcus! Er du klar til en masse sjov og ballade?” og efterfølger dette spørgsmål med en spøjs grimasse, der får Marcus til at grine højlydt.

Jeg klapper Marcus forsigtigt på bagsiden af hovedet og ønsker ham igen en god dag. Herefter løber Marcus over og giver sin nye pædagog et kæmpe knus. Jeg burde allerede sidde ude på cyklen på vej mod arbejde, men jeg kan simpelthen ikke forlade dette skønne syn af min kærlige dreng, der krammer en smilende pædagog, som ligner en supermodel. Høje kindben, flotte smilehuller, lækkert, tykt bølget hår og et sæt intense øjne, man hurtigt forsvinder ind i.

Jonas, der indtil nu har haft lukkede øjne under krammet, åbner dem pludseligt og tager mig i at stirre. Han smiler og siger: ”Havde du ikke travlt?”

”Nå jo,” svarer jeg og vender på en tallerken. ”Hej hej.”

Jeg hopper på cyklen og sætter kurs på mod mit job. Flere gange på ruten er jeg ved at kollidere med andre cyklister og et par fodgængere, fordi jeg sidder begravet i tanker om min søns nye pædagog, Mr. Perfect. I begyndelsen kredser tankerne mest om romantiske stunder, som ham og jeg kunne have sammen. Det være sig tanker om, hvordan vi kunne sidde og kigge hinanden dybt i øjnene på et skotskternet tæppe i en grøn park med et soundtrack bestående af fuglesang, eller hvordan vi kunne slentre en aftentur ned langs Bryggen, mens vi kiggede på mennesker.

Efter et par romantiske tankeudflugter tager min dæmoniske side over, og jeg begynder at fantasere om frække stunder, som ham og jeg kunne have sammen. Om hvordan han kunne tage mig hårdt på puslebordet i vuggestuen, mens jeg kæmpede for at holde stønnene tilbage for ikke at afsløre, hvad vi havde gang i over for de andre pædagoger, eller om hvordan han aften efter aften kunne kigge forbi min lejlighed, efter Marcus var blevet puttet for at dyrke hed sex. Igen ville jeg ligge og vride mig inde på sofaen, mens jeg kæmpede for at holde stønnene tilbage, så jeg ikke vækkede Marcus.

De dæmoniske eskapistiske udflugter får liderligheden til at skylle indover mig, og jeg bliver mindet om, hvor meget jeg egentlig trænger til pik. Jeg har ikke fået sex i flere måneder, da Morten og jeg slet ikke knaldede den sidste tid, vi var sammen. Vi pillede ikke engang ved hinanden.

Måske kan det blive i aften, når jeg skal ud med nogle veninder. Der plejer at være bejlere nok, så det er vel bare at forbarme sig over en af dem.

Min mor og far har lovet at tage Marcus, så i aften er børne- og bekymringsfri, og det bliver så skønt, uagtet at jeg elsker min søn over alt på jorden. De, altså mine forældre, har været rigtig søde ved mig, siden Morten skred. Det er deres fortjeneste, at jeg endnu ikke er gået op i limningen.

Flere gange ugentligt er de kommet med mad til Marcus og mig, og de har på ingen måde trængt sig på. De har fornemmet, at jeg for det meste bare har haft brug for at være alene og bearbejde det chok, som jeg har været udsat for.

Derfor har de blot afleveret maden samt et kys og knus, hvorefter de har sagt, at jeg må skrive eller ringe, hvis jeg vil snakke. De kender mig så godt, at de godt ved, at jeg kommer til dem, når jeg er klar. Fantastiske forældre. Og i aften passer de så Marcus, så jeg kan komme ud og drikke hjernen ud. Det bliver så godt! Jeg trænger virkelig også bare til en bytur, hvor jeg kan skabe mig bekymringsløst og forhåbentlig slippe for at fokusere på mine tunge hverdagsbekymringer.

Efter arbejdsdagen

”Tak for i dag,” siger jeg smilende og vinker til mine søde kolleger. Min chef har virkelig været toppen de seneste uger. Vi er så tætte, at det ikke virkede unaturligt at indvie hende i kaosset på hjemmefronten. Derfor har hun ikke en eneste gang kommenteret, at jeg er kommet sent, hvilket har været virkelig rart. Det er nemlig pinligt nok i sig selv, og jeg er sikker på, at skammen over det ville blive forstærket, sæt hun skulle eksplicitere det.

”Ja, god weekend,” siger mine kolleger nærmest i kor. ”Vi ses i aften,” råber Marie fra sin plads nede i hjørnet, mens hun laver en grim dans. Jeg ryster på hovedet og siger grinende: ”Ja, vi gør så.”

Jeg sætter mig op cyklen og mærker et par sommerfugle i maven. Jeg er ikke i tvivl om hvorfor. Jeg glæder mig naturligvis altid til at hente min guldklump, men i dag glæder jeg mig ekstra meget, da jeg atter en gang får lov at støde på Jonas.

Selvom jeg flere gange i løbet af cykelturen fortabes af tanker om Jonas, går den ganske problemfrit. Ingen optræk til kollisioner denne gang. Jeg træder muntert ind i vuggestuen og udbryder højt: ”Hej,” hvorefter jeg bevæger mig mod det store rum for at finde min søn. Og naturligvis Jonas. Ingen tegn på hverken Marcus eller Jonas, da jeg kommer ind. Det eneste, som møder mit syn, er en af de kvindelige pædagoger, der sammen med tre børn sidder og leger med Duplo-klodser. Hun vender sig om, da jeg træder ind i rummet, og før hun når at sige noget, siger jeg: ”Hvor er han?”

Det er så pinligt og dumt sagt, for jeg hentydede faktisk til Jonas. Heldigvis opfatter hun det ikke og tror naturligvis, at spørger til Marcus.

”Han er lige ved at blive skiftet”, siger hun med et smil.
”Super. Så får jeg en glad, ren dreng hjem,” siger jeg og gengælder smilet, hvorefter jeg går hen til døren til puslerummet.

Kort efter min ankomst går døren op, og jeg kæmper for at holde et suk tilbage. Det er nemlig ikke Jonas, der har haft fornøjelsen af at skifte min søn, men derimod altid smilende Line. Inden Jonas startede, var hun min klare favorit. Hendes udstråling er nemlig helt fantastisk. Altid i et smittende godt humør, men i dag er jeg lidt immun over for hendes charme, fordi jeg havde håbet på at møde en anden. Heldigvis vækker synet af Marcus glæde i mig, og jeg glemmer hurtigt skuffelsen.

”Hvad så bassemand, har du været til at styre?” siger jeg med et smil. Han svarer ikke, så det klarer Line i stedet for: ”Det har han i hvert fald. Han har været så sød. Ham og vores nye mandlige pædagog, Jonas, er blevet bedste venner.”

Jeg smiler over hele tiøren og siger: ”Ej, hvor er det herligt. Hvor er han nu, ham Jonas?”
”Han fik fri for en halv time siden.”
”Nå okay,” siger jeg og forsøger at fremtvinge et smil. Umiddelbart lykkes det, for Line kigger hverken mærkeligt på mig eller kommenterer min adfærd.

”Vi vil gå på weekend,” siger jeg og tager Marcus i hånden. Vi går hen til hans hylde og får pakket hans rygsæk, hvorefter jeg får installeret ham i cykelanhængeren. Herefter hopper jeg op på sadlen og trasker en smule slukøret hjem. Undervejs minder jeg dog mig selv om, at jeg ikke må lade en så lille ting ødelægge den super gode aften, som jeg går i møde. Jeg får jo lov at se Jonas igen på mandag.

Jeg kan ikke slippe tanken om ham

Mine veninder og jeg står på dansegulvet – godt stadset op – og fyrer den af til Backstreet Boys’ ”I Want it That Why”. Marie står i midten og føler den lige en smule mere end os andre. Vi rammer c-stykket nu, hvor det går helt amok, hvilket får hende til at kaste sig ned på knæ og skråle så højt, at det overdøver den ellers voldsomt høje originalversion. Jeg kan ikke lade med at ryste på hovedet af hende og grine. Der er sgu altid vanvittigt meget gang i den pige.

Det har været en virkelig hyggelig aften, og jeg har fået tankerne væk fra mange af mine bekymringer. Det er dog ikke lykkedes mig helt at hengive mig til nu’et og forsvinde ind i dette. Den dumme pædagog, Jonas, bliver nemlig ved med at spøge i mine tanker.

Flere gange i løbet af aftenen har jeg følt, at jeg har set ham, men hver gang, at fyren, som jeg har troet, var ham, har vendt sig mod mig, er jeg blevet slemt skuffet, da ingen af de look-a-likes, som jeg er stødt på, har kunnet måle sig med det pragteksemplar af en mand, som Jonas er.

Sangen slutter, og vi krammer i en glædesrus over, hvor lækkert vi har det. I klyngen siger Mette: ”Jeg kan ikke holde til mere dans nu. Vi skal i baren piger! Min lønforhøjelse skal fejres. Drinks on me!”

Vi slentrer op i baren, og på vej derop stopper tiden. Arm-i-arm går jeg sammen med Line, da han, Jonas fra vuggestuen, pludseligt står foran mig. Vi får øjenkontakt, og alle lyde omkring mig forsvinder. Det er mig bare mig og ham – intet andet. Han smiler og løfter sit glas for at skåle. Jeg gestikulerer, at jeg ikke har noget at drikke, men at vi er på vej i baren. Han nikker, hvorefter Line trækker mig videre op i baren.

”Nåh… Hvem var det?” spørger hun nysgerrigt.
”Hvem var hvem?”
”Ham, du hilste på,”
”Nå, det var bare en.”
”Bare en? En, der giver dig røde, blussende kinder, ser det ud til.”
”Stop…”
”Ej, hvem er han. Han var dæleme lækker.”
”Ja.”
”Sig nu, hvem han er.”
”Okay så. Det er en ny pædagog i min søns børnehave, så det kan alligevel aldrig blive til noget.”
”Hvorfor ikke?”

Inden jeg når at svare, bliver vi afbrudt af Mette, der rækker os nogle røde drinks. ”Strawberry daiquiris til byens dejligste damer,” siger hun selvtilfredst. Jeg sætter læberne om sugerøret og suger den kolde drink ind i munden og lader den fortsætte videre ned, hvor den afkøler spiserøret. Den er virkelig god. Men jeg var desværre grådig og tog en så stor slurk, at jeg næsten bliver ramt af hjernefrys nu. Av, for den.

Jeg skal lige til at anerkende drinkens gode smag højlydt over for de andre, men stopper op, da jeg mærker en hånd på min skulder. Jeg vender mig og kigger direkte ind i Jonas’ funklende øjne. Jeg føler, at mit hjerte stopper med at slå.

”Øh. Lidt akavet det her. Jeg har glemt, hvad du hedder. Hej Marcus’ mor,” siger han.
Jeg griner. Lidt for voldsomt. Og svarer: ”Jeg hedder Kathrine. Var det Jonathan?”
”Jonas,” retter han mig og smiler. ”Vil du med over og hyggesnakke?”

Jeg skal lige til at sige nej, men det får jeg ikke lov til, for Mette tager ordet: ”Det vil hun rigtig gerne,” og skubber mig fnisende væk.

Han er typen, som jeg falder for

Han er så dejlig… Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg kigger på min mobil for at tjekke klokken. Vi har talt uafbrudt sammen i fire timer nu, og jeg har været opslugt fra start til slut. Han er perfekt. Kærlig, sjov, klog… Hele pakken.

Lyset tænder på diskoteket, og en gabende bartender med render under øjnene råber: ”Vi lukker nu. Alle ud.” Jonas rejser sig og går op på siden af mig. Han rækker sin hånd frem, og jeg lægger min i hans.

”Hvad nu?” spørger han.
”Hm, det ved jeg ikke,” svarer jeg.
”Lad mig være ærlig… Jeg har lyst til at tage dig med hjem, men jeg vil ikke have, at du tror, jeg er sådan en player-type, der er sammen med en masse. Det er bare… Jeg synes virkelig, du er sød, og jeg har bare lyst til at være mere sammen med dig.”
”Jeg har lyst til det samme, men jeg tager aldrig med en fyr hjem den første aften. Jeg er altså ikke sådan en, som man bare lige får på krogen.”
”Heller ikke hvis man er mig?” siger han og sender mig et par uimodståelige hundeøjne og kysser mig forsigtigt. Kysset udvikler sig til snaveri, og han tager mig blidt på røven. For fanden da også. Han gør mig så åndssvagt liderlig. Jeg kan ikke modstå ham.
”Så kun fordi det er dig,” siger jeg opgivende. Kort efter sidder vi i taxaen. Vi kan ikke holde fingrene fra hinanden. Vi kysser konstant, mens vi rager løs på hinanden, indtil vi afbrydes af chaufføren, der fortæller os, at vi er fremme.

Magisk sex

Jonas’ bløde tunge masserer min, mens vi fletter fingre. Vi har endnu ikke lagt os i hans dobbeltseng, men står for enden af den. Han trækker sin T-shirt over hovedet, og frem kommer en krop som en græsk guds.

”Det er ikke fair, det der,” siger jeg. ”Nu tør jeg jo ikke smide noget tøj, når du ser sådan ud.” Han griner overbærende og hævder, at han er sikker på, at jeg er mindst lige så lækker som ham uden tøj, hvorefter han vender mig om og lyner min kjole op.

Herefter fjerner han forsigtigt kjolen fra mine skuldre, hvorefter den falder blødt mod soveværelsesgulvet, så jeg nu kun står iført min sorte BH og min lille sorte G-streng foran ham. Jeg bliver genert og kigger ned.

”Damn, du er fræk og lækker,” siger han og lægger sin ene hånd på min numse, mens han med panden mod min retter mit ansigt op, hvorefter han begynder at kysse mig. Vi vælter kort efter ned i sengen, hvor vi fortsætter med at snave og pille løs ved hinanden. Han er blevet hård, kan jeg mærke udenpå hans stramme cowboy-bukser.

Efter kort tid begynder han at bevæge sig ned ad min krop. Først kysser han min hals blidt. Mens han gør det, knapper han min BH op og trækker den af mig, så mine struttende bryster kommer til syne.

Da de bliver sluppet løs, kan han ikke holde sig fra dem. Han kysser dem blidt og slikker lidt på mine brystvorter, hvorefter han kysser mig på maven. Herefter kysser han mig lidt på inderlårene, hvorefter han forsigtigt lister trussekanten til side og lader en finger glide op i min drivvåde fisse. Jeg giver et lille støn.

Han fingerknepper mig i lidt tid, hvorefter han trækker mine trusser helt af. Herefter placerer han blidt sin tunge på min klit, som han snitter et par gange. Hver gang hans tunge rører den, giver jeg et lille spjæt i kroppen. Det er så pirrende og lækkert.

Han slikker mig dejligt varieret, mens han fingerknepper mig. Han skruer op for tempoet, og det får mig til at stønne højere og højere. Jeg piller lidt ved hans dejlige tykke manke, mens han tilfredsstiller mig, som jeg nær havde glemt, at en kvinde kunne tilfredsstilles. ”Bliv ved,” siger jeg, fordi jeg kan mærke, at orgasmen nærmer sig.

Han lader tungen danse et par omgang om min klit, hvorefter han blidt slikker direkte på klitten et par gange, mens han lader to fingre kneppe mig hårdt. Nu kan jeg ikke holde det tilbage længere og skriger min orgasme ud. Den varer omkring 15 sekunder, hvorefter jeg ligger og ryster over hele kroppen. Han kravler forsigtigt op ad mig og smiler, da han når til mit ansigt.

”Nå, det kunne du godt lide, var?” siger han kækt.
”Mh,” siger jeg og føler mig ret så omtumlet.

Han knapper sine bukser op og trækker dem og underbukserne forsigtigt af i én bevægelse, så hans stive pik kommer til syne. Den er perfekt. Ikke for stor, ikke for lille. Jeg spreder benene og gør plads til ham, og han indfører sig i mig, hvilket fremprovokerer endnu et støn fra mig.

Han boller mig roligt og rytmisk, og jeg nyder følelsen af hans perfekte pik oppe i mig. Det varer ikke længe, før endnu en orgasme sniger sig ind på mig. ”Hårdere,” hvisker jeg, og han adlyder. Ved hvert stød rammer spidsen af hans pik mit G-punkt. Jeg kan slet ikke styre mig. Det er umuligt for mig at holde volumen på mine støn nede og uden at tænke over det, sætter jeg neglene i ryggen på ham, mens jeg hvisker ham i øret, at han skal kneppe mig.

Han skruer endnu mere op for tempoet og boller mig hårdere, end jeg nogensinde er blevet bollet før. Efter 30 sekunder, hvor han virkelig har kneppet mig hårdt, skriger jeg min anden orgasme ud, og denne smitter. For lyden af min vilde orgasme tænder ham så meget, at også han må hengive sig til den lille død. Han udsteder et brøl og støder hårdt i bund på mig fem-seks gange, hvorefter han lader sin tunge krop faldt ind over mig.

Vores kroppe er svedige, og hans vejrtrækning lyder voldsom, fordi hans mund befinder sig lige foran mit øre. ”Shit, det var godt,” siger han. ”Ja,” siger jeg og tager hans hånd. Vi fletter fingre. Han kysser mig blidt og siger: ”Du er så perfekt. Hvordan kan du dog stadigvæk være single?” Jeg kan slet ikke lade være med at smile. Jeg fører igen min hånd gennem hans bløde manke. Jeg river ham blidt i håret og kysser ham. Kort herefter falder vi i søvn, nøgne og i hinandens omfavnelse.

Optimér dine oplevelser med vores sexnoveller

Rigtig mange bruger vores sexnoveller i forbindelse med onani. Du kan få endnu mere ud af din onani ved at bruge specialudviklede produkter til dette formål.

Hvis du er mand, kan du tjekke vores oversigt over følgende produkter, der stensikkert kan øge kvaliteten af din onani:

Hvis du er kvinde, kan disse produkter øge kvaliteten af dine onanisessioner: