”God weekend, Julie!” lyder det fra den sidste kollega, der, ligesom jeg selv, har holdt ud til sen eftermiddag. Jeg går normalt aldrig hjem fra kontoret som den sidste – især ikke på en fredag – men på grund af et par sygedage i begyndelsen af ugen, er jeg desværre kommet lidt bagud, hvorfor jeg er nødt til at skubbe fyraften et par timer endnu, hvis jeg skal gå på weekend med god samvittighed og en glad chef.
Min chef, Claus, har i øvrigt heller ikke valgt at kaste håndklædet i ringen og overgivet sig til friheden endnu. Jeg kan høre, at han, som altid, er dybt opslugt af en telefonsamtale. Jeg vil gætte på, at 90-95 % af hans arbejde foregår med telefonen ved øret. Det ved jeg, fordi han altid taler højt. Meget højt. Han er typen, som alle altid lytter til, men ikke fordi det han siger, er specielt begavet eller betydningsfuldt, men snarere fordi han formår at overdøve enhver anden på arbejdspladsen, som endnu ikke har rettet deres opmærksomhed imod ham og hans fortælling.
Det hjælper naturligvis også, at han er vores chef, og alle derfor står i kø for at vise, at de finder ham interessant. Der er ikke mangel på falske grin og påtagede smil, når han fortæller endnu en af sine mange historier, som han selv finder afsindigt interessante. Jeg kan ikke udstå folk, som er falske og slikker røv på den måde, som flere af mine kollegaer gør, men alligevel er jeg ofte den, som griner højest.
Jeg forstår dog godt, hvorfor jeg selv og mine kollegaer gør det. Ingen har lyst til at befinde sig i skudlinjen, når Claus har en dårlig dag – det går nemlig ofte udover en eller flere af os ansatte på kontoret – så hvis man kan sørge for at have plus i hans bog på forhånd, kan man minimere risikoen for at blive offer for hans voldsomme temperament.
Derudover har jeg også ambitioner, og jeg er smerteligt bevidst om, at min fremtid her på arbejdspladsen er i Claus’ hænder. Selvom jeg får en forfærdelig smag i munden, når jeg med et falskt, imponeret ansigtsudtryk lytter efter, når han fortæller om den hjort, han skød i weekenden, har jeg accepteret, at det er et nødvendigt offer, hvis jeg håber på at nå mine drømme her i firmaet.
Nu lyder det måske som om, at jeg ikke kan udstå Claus, og det er delvist korrekt. Én ting har han dog kørende for sig, og det er hans fantastiske ydre. Jeg har ofte undret mig over, hvorfor han dog befinder sig i et kedeligt job her på kontoret, når han har et ansigt som en filmstjerne og en fysik som en elitesportsudøver.
Claus er godt nok væsentligt ældre end mig – jeg vil gætte på slut fyrrene, start halvtredserne – men han er en af de mænd, der, ligesom George Clooney, bliver pænere og pænere med alderen. Trods sin fremskredne alder har han en fuld og imponerende mørk hårpragt, som grundet grå hår har fået et lækkert gråligt skær, der skriger langt væk, at han er en erfaren herre, som kan tage fat de helt rigtige steder. Altså, det aner jeg ikke, om han kan, men det har ikke afholdt mig fra at fantasere om ham, når jeg en sen eftermiddag har stirret mig blind på et kedeligt Excel-ark på computerskærmen.
Jeg ville aldrig kunne holde ud at være i et parforhold med ham, men tanken om at blive gennemkneppet af ham, har strejfet mig adskillige gange…
Fokus! Arbejdet skal klares, så jeg kan komme hjem og holde weekend. Jeg stirrer igen ind i skærmen, hvor markøren blinker hypnotiserende, imens den afventer mine input. Jeg stirrer længe, og selvom jeg er fysisk til stede ved skrivebordet, er jeg mentalt et helt, helt andet sted.
”Spild af tid”, tænker jeg for mig selv, hvorefter jeg slukker min skærm, rejser mig og bevæger mig mod udgangen. Jeg må bare arbejde ekstra hårdt i næste uge, for det nytter ingenting at tvinge mig selv til at levere, når jeg ikke har mere at give.
Inden jeg for alvor kan nå friheden, skal jeg forbi Claus’ kontor, og på vej hen imod hans kontor, diskuterer jeg med mig selv, om jeg skal sige farvel og ønske god weekend, eller om jeg skal snige mig forbi og håbe, at han ikke opdager mig. På den ene side har jeg lyst til, at han skal se, at jeg er den sidste, som forlader arbejdspladsen, men på den anden side ved man bare aldrig helt, hvilket humør han er i…
Jeg tager chancen – i hvert fald delvist – for som et kompromis vælger jeg at ønske ham en god weekend imens jeg er på farten. Hvis jeg ikke stopper op, har han ikke tid til at svine mig til, er mit rationale.
”Julie? Er du her stadig?” lyder det fra chefens kontor.
”Øh, ja. Det er jeg. Eller.. jeg er på vej hjem faktisk.” svarer jeg lidt chokeret.
”Kom herind” lyder det fra ham.
Claus’ kontor er stort, og der hænger en del indrammede diplomer, avisudklip og andre hædersbevisninger, som skal minde alle de personer, som vover sig ind på hans domæne, om hans mange imponerende gerninger. Det er ikke andet end pral, hvis du spørger mig, men måske han også har brug for at minde sig selv om, at han er god nok.
”Sæt dig ned”, kommanderer han og peger på en stol skråt til højre for skrivebordet.
”Vi skal desværre skære ned i antallet af medarbejdere, og da du er den senest ansatte, har jeg valgt dig. Det er ikke personligt, vi har været glade for dig, du er god til dit job. Jeg er ked af det, men du er nødt til at pakke dine ting” siger han uden rigtigt at fortrække en mine. Særligt den sidste del lyder som en indøvet sætning, han kan bruge for at fremstå empatisk – jeg køber den dog ikke.
”Jamen.. Jeg.. Claus…” fremstammer jeg, imens jeg kigger ind i hans kolde isblå øjne. Min hjerne arbejder på højtryk for at finde på noget at sige, som kan redde min røv.
Han virker fuldstændigt upåvirket af min reaktion. Han stirrer bare på mig.
”Jeg er ked af det, men der er ikke noget jeg kan gøre. Jeg kan kun have medarbejdere under mig, som er villig til at gå den ekstra mil for jobbet.” siger han tørt og griber ud efter en vandflaske, som han tager en tår af. Det overrasker mig, at vandet ikke straks fryser til is, når det kolde røvhul rører ved flasken.
”Den ekstra mil? Hvad mener du? Jeg knokler til sent, jeg leverer altid indenfor deadline, mine ting er i orden. Hvad mere vil du have?” siger jeg i et meget bestemt tonefald. Jeg er rasende!
”Din arbejdsindsats fejler ikke noget som sådan. Men Julie, der er også andre ting, som spiller en rolle på en arbejdsplads. For eksempel hvordan dine kollegaer har det med dig”, siger han og fortsætter med et andet og atypisk tonefald: ”eller hvordan jeg har det. Med dig.”
Han smiler et lidt skævt smil og lader så med vilje sit blik falde fra mit ansigt og ned mod min barm, som er dækket til af en hvid skjorte. Her lader han sit blik hvile lidt, inden øjnene igen er rettet imod mine.
Mit hjerte begynder at banke i et voldsomt tempo. Siger han virkelig det, jeg tror han siger? Jeg forsøger at aflæse mere i hans ansigt, men han fortrækker ikke en mine.
”Så som jeg ser det, har du to muligheder: Du kan gå weekend nu og forsøge at nyde den, velvidende at du snart er ude herfra igen. Eller du kan tage lidt ekstra interessetimer her på kontoret, så du også har et job at møde ind til på mandag.”
Jeg er helt rundt på gulvet og forvirret. Men jeg når ikke at tænke meget mere, før Claus har rejst sig fra kontorstolen og bevæget sig om på den anden side af skrivebordet, hvor jeg befinder mig. Jeg bliver siddende, og føler mig ret lille, da den relativt store mand stiller sig indenfor armslængde af mig. Med korslagte arme kigger han ned på mig – det skæve er væk, og nu stråler alvoren ud af ansigtet på ham.
”Hvad vælger du, Julie?” siger han lettere utålmodigt, imens han fortsat troner sig over mig.
”Jeg… jeg vælger jobbet.”
”Godt.” svarer han tørt, og griber herefter fat i sit bælte, som han løsner for mig.
Fuck man! Hvad fanden er det her? Det er slet ikke mig. Jeg er slet ikke den type. Men jeg er glad for mit job, og jeg er bange for, hvad der vil ske, hvis jeg afviser Claus. Og for at være ærlig, har jeg jo længe fantaseret om ham. Selvom han er en kæmpe skiderik, bliver jeg underligt vild i varmen, når jeg er i hans nærvær.
Jeg fører mine hænder op til hans buksekant, hvor jeg med lidt besvær får løsnet bukseknappen, så jeg kan trække ned i hans mørkeblå bukser. Bag stoffet på underbukserne kan jeg ane en relativt stor bule, som jeg faktisk er en smule nysgerrig efter at se. Disse trækker jeg derfor også ned, hvorefter Claus’ pik kommer til syne. Den er allerede helt stiv.
Jeg kigger først på den stive pik og så op på Claus, som med sit sædvanlige kolde blik stirrer tilbage på mig, imens han afventer mit næste træk.
Jeg griber fat om pikken, og fører langsomt min hånd op og ned ad skaftet. Det føles helt vildt forkert, men samtidig også hamrende frækt og forbudt. Jeg sætter tempoet lidt op. Hans vejrtrækning stiger en smule, men ellers er han fortsat helt stille.
Tavsheden bliver dog brudt kort herefter da, han beordrer mig til at knappe min skjorte op. Imens jeg fortsat spiller den af på ham, får jeg med lidt besvær den øverste halvdel af knapperne op, så der nu er udsyn til min hvide blonde-bh. Denne får jeg dog også trukket ned i, så mine bryster kommer til syne.
Jeg fortsætter med at spille den af på ham lidt endnu, inden liderligheden tager over, og jeg ikke længere kan modstå fristelsen – jeg skal smage på ham.
I samme sekund mine bløde, våde læber får kontakt med hans pik, kommer der et diskret og afdæmpet støn fra Claus. Da jeg får pikken helt ind i munden, og mine løber omslutter hans skaft, kan han igen ikke holde lyden tilbage. I begyndelsen er mine bevægelser med munden langsomme og sensuelle, men efterhånden som både han og jeg bliver mere og mere liderlige, sætter jeg tempoet op.
Jeg placerer mine hænder på brysterne, og masser er dem blidt, imens jeg fortsætter med at give et meget vådt blowjob. Jeg niver forsigtigt i mine brystvoter, hvilket tilsyneladende tænder Claus, som begynder at bevæge sit underliv rytmisk i takt til mine bevægelser. Da det går vildest for sig, bliver jeg praktisk talt kneppet i munden af ham.
Der går ikke lang tid, før min chef trækker pikken ud af min mund. Med en kold og kommanderende stemme, beder han mig stille mig op af skrivebordet og læne mig forover. Han kommer herefter tæt på mig, og trækker ned i mine stramme sorte jeans, så mine baller blottes.
Min hvide g-streng får jeg lov at beholde på lidt endnu, for i stedet for at begynde at kneppe mig, begynder Claus at massere min røv. Imens den ene hånd befamler min røv, sørger den anden for at skubbe til mig, så jeg står foroverbøjet med overkroppen liggende henover skrivebordet.
Herefter lyder der et højt klask, da Claus hånd med høj fart får kontakt med min højre balle. Jeg stønner ufrivilligt, hvilket opmuntrer ham til at give mig endnu et hård dask bagi. Resultatet er det samme, og jeg får derfor hurtigt et tredje, fjerde og femte klask i røven. Jeg kan mærke, at varmen breder sig i min balle, og jeg er sikker på, at der må være op til flere håndaftryk at finde på min nøgne hud.
Nu er det min tur til at være chefen, og den der kommanderer, hvorfor jeg frækt og liderligt stønner: ”Knep mig”.
Der går ikke mange sekunder, før min g-strengstrusse er trukket ned til mine ankler, og min chefs hårde pik trænger op i mig. Jeg stønner højlydt, imens han hårdt støder op i mig igen og igen. I ny og næ får jeg endnu et klask i røven.
Claus’ vejrtrækning tiltager, og også han begynder nu at stønne regelmæssigt. Pludselig stopper han op, trækker sig ud af mig, og griber fat i mit lange blonde hår. Blidt men bestemt trækker han mig op fra min foroverbøjede position, hvorefter han vender mig rundt og løfter mig op på skrivebordet. Jeg udbryder et lille ”Uuh”, da mine lune baller får kontakt med den kolde bordplade.
Med røven plantet på skrivebordet står vi nu ansigt til ansigt, men det fungerer åbenbart ikke for Claus, som igen tager styringen ved at placere en hånd på min brystkasse og herefter skubber til mig, så jeg ligger på ryggen på bordet. Gudskelov har min chef orden i sagerne, så jeg slipper for at skulle ligge på en stor stak papirer og hvad der ellers typisk befinder sig på et skrivebord.
Claus tager fat om begge mine lår og løfter mine ben op på sine skuldre. Herefter trænger han dybt, dybt op i mig, og fortsætter så med at kneppe mig i samme høje og lidt aggressive tempo som før.
Mine støn er efterhånden blevet til nydelsesskrig, og det virker til, at jo mere højlydt jeg er, des hårdere bliver jeg kneppet.
Det meste af tiden ligger jeg og nyder det hele med lukkede øjne, men i ny og næ kigger jeg også nysgerrigt på Claus for at se, om han kan holde sin iskolde facade. Det kan han ikke. Hans blik er fastlåst på mine nøgne bryster, som bevæger sig i takt med hans rytmiske stød op i mig, og det er tydeligt, at han kan lide, hvad han ser.
Der går ikke længe, før jeg kan mærke, at han er tæt på. Han når dog at trække sig ud af mig, inden han når point of no return, hvilket jeg er en smule skuffet over. Jeg når dog ikke at udtrykke det, før han har bevæget sig hen til mine bryster. Han placerer sin ene hånd på mit ene bryst, imens han bruger den anden til at sigte med pikken, som ganske kort herefter sender varm, klistret sæd ud over min blottede barm. Jeg stønner liderligt, imens hans pulserende pik dækker mine bryster med sperm.
I samme sekund som orgasmen har lagt sig, får Claus trukket sine bukser op og spændt bæltet.
”God indsats i dag, Julie. Du møder bare ind på mandag som sædvanligt. Du kan dog måske godt forberede dig på, at der bliver lidt overarbejde igen i løbet af ugen.” siger han, hvorefter han griber ud efter sin jakke og forlader kontoret og sin nøgne medarbejder, mig, som ligger blottet og indsmurt i sæd på skrivebordet.
”Fint med mig”, tænker jeg for mig selv, imens jeg bliver lidt småliderlig ved tanken om endnu en samtale på chefens kontor.
Vores noveller er også tilgængelige som podcast
Vil du gerne nyde vores frække erotiske fortællinger på farten, kan du få disse fortalt af vores frække oplæsere i vores podcast Temptations’ sexnoveller.
Podcastet er tilgængelig på diverse podcast-platforme, så du kan med stor sandsynlighed finde vores frække fortællinger lige præcis der, hvor du normalt lytter til podcasts.
Du finder os blandt andet på følgende platforme:
Du kan også trykke på knappen nedenfor og finde samtlige episoder, vi til dato har udgivet.
