Den nye gartner

Jeg misser en smule med øjnene, da mit ansigt rammes frontalt af solens skarpe lys, der trænger igennem persiennerne. Halvvågen griber jeg ud efter min mobiltelefon, der ligger på natbordet. Desværre rammer min hånd på vejen et højstilket glas, der mister balancen og falder ud over kanten for kort tid efter at splintre i dets konfrontation med gulvet.

For satan da også, tænker jeg søvnigt. Heldigvis er det i det mindste ikke mig, der kommer til at rydde det op. Det må vores østeuropæiske rengøringshjælp tage sig af.

I andet forsøg får jeg fat på min mobiltelefon, som jeg fører hen til mit ansigt. Klokken er 10:32, så måske burde jeg komme ud af fjerene, selvom jeg ikke har synderligt meget på dagens to do-liste. Jeg gnider mine øjne, sætter mig op i sengen og får øje på mit eget spejlbillede i modsatte ende af lokalet, hvor næsten hele væggen er beklædt med gulv-til-loft-spejle.

Jeg ser ikke så smadret ud, som jeg havde forestillet mig. Det blev ellers lidt sent i går. Ikke at jeg foretog mig noget, der burde have skubbet min sengetid til de tidlige morgentimer, men sådan endte det alligevel nu engang med at gå.

Jeg var bare mig selv på terrassen, hvor jeg drak en flaske rosévin og røg en pakke smøger, mens jeg konsumerede en lydbog – en krimi ved navn ”Den onde søster”. Og både rosévinen og krimien var god, så jeg udskød min date med de bløde dyner ad flere omgange.

Mit blik fanges af mine bare bryster, der stritter direkte ud i luften. Det er blot to år siden, jeg fik dem lavet på en klinik i Spanien, og det har jeg på ingen måde fortrudt.

Nu har de den perfekte størrelse og form, hvilket uden tvivl har gavnet mit selvværd og dulmet de smertelige følelser, der ellers har været forbundet med at runde 35 år.

Selvom kirurgen leverede et arbejde uden sidestykke, og jeg er lykkelig for resultatet, har mine nye bryster desværre ikke bibragt alle de sideeffekter, som jeg ellers håbet på.

Eksempelvis havde jeg en klar forventning om, at de ville vække min mands sexlyst til live, men det har ikke været tilfældet. Jeg tror, det er et halvt år siden, at vi sidst dyrkede sex, og grunden til, at min hukommelse er tåget, hvad angår det præcise tidspunkt, er, at den seneste sexoplevelse mellem os ikke var synderligt mindeværdig. Det gik stærkt og var blottet for både vildskab, lyst og intimitet – præcis som det plejer at være.

Havde min mand ikke tjent den formue, som han gør, var jeg for længst skredet. Han, det røvkedelige individ uden personlighed, den tomme skal, der er mere kontrolleret end et Jehovas Vidne-barn, robotten blottet for humor og snakkelyst, bringer nemlig intet til forholdet – hverken personligt eller seksuelt.

Det må lyde mærkværdigt, at jeg – trods hans mange mangler – forbliver hans hustru. Men jeg må bare indrømme, at den livsstil, der hører med til at være hans bedre halvdel, er afhængighedsskabende og noget, jeg ikke længere kan undvære. Derfor bliver jeg ved hans side og bider hans mange mangler i mig; ja, derfor undværer jeg kærlighed, vild sex og intimitet.

Jeg gnider mine øjne og svinger kort herefter mine ben udover sengekanten. Tager en dyb indånding, hvorefter jeg rejser mig og trasker – mens jeg mærker en smule svimmelhed – hen mod de nedrullede persienner. Jeg ruller disse fra, mens jeg – med halvlukkede øjne – gaber en gang. Da jeg atter slår øjnene helt op, giver jeg et ufrivilligt hop og dækker forfjamsket mine bryster til.

Nær vinduet står der nemlig en person med sorte tykke krøller i bar overkrop og klipper nogle buske. Det må være vores nye gartner, tænker jeg. Han nikker hilsende i min retning, mens han sender et skævt, skælmsk smil, der får det til at snurre dejligt i maven samt lidt længere nede.

Gestussen gengælder jeg med et akavet smil og et lige så akavet nik. For fanden, hvor pinligt altså, tænker jeg.

Jeg skal sgu da også have at vide, når vi får en ny gartner. Især når der er tale om en så ung, veltrænet type. Det er så klassisk min mand ikke at fortælle noget som helst til mig. Fucking fjols altså.

Det er præcis det samme med den forretningsrejse, han er på lige nu. Ærlig talt aner jeg ikke, om han befinder sig i Litauen eller New York. Sådan noget fortæller idioten mig aldrig. Måske er jeg efterhånden også lidt ligeglad, når alt kommer til alt.

Vores gartner har da vist fået glosuppe til morgenmad, tænker jeg, for selvom han prøver at skjule det, kan jeg tydeligt fornemme, at hans blik konstant flakker mod vinduet, hvor jeg står med tildækkede bryster.

Heldigvis gør det mig ikke noget med lidt opmærksomhed fra et hankøn. Tværtimod. Vil han lure, skal han sgu få lov til at lure, tænker jeg, og lister væk fra vinduet og hen i mit walk-in-closet for at finde lidt badetøj, som vil suge hans opmærksomhed til sig på samme måde, som vinduerne i High End Fashion-butikker suger min til sig.

Først griber jeg fat i et lille sæt i farven turkis. Lækkert stof, og både bikini og trusser sidder, hvis jeg husker rigtigt, vældig godt, men sættet er – grundet den påfaldende farve – nok lidt for opmærksomhedssøgende på den desperate måde. Altså… Jeg vil selvfølgelig gerne have, at han overbeglor mig, men det skal han jo helst ikke vide. Derfor lægger jeg sættet tilbage og griber i stedet fat i et andet med et mere afdæmpet udtryk- nemlig et smukt hvidt sæt, hvor bikinidelen bindes sammen af en flot guldring, der er placeret mellem brystholderne.

Trusserne er en mellemting mellem almindelige trusser og G-strengstrusser, et sæt, der gør, at min lækre stramme popo virkelig kommer til sin ret. Der er vist ikke så meget at være i tvivl om, tænker jeg, og ifører mig sættet, hvorefter jeg bevæger mig ud på det mest nærliggende badeværelse for at friske mig en smule op.

En lille halv time senere er jeg parat til det andet møde med vores nye gartner. Sensuelt slentrer jeg ud i vores enorme have og erfarer, at han er blevet færdig med den busk, som han klippede, sidst jeg så ham. Nu er han i stedet i gang med vande nogle blomsterbede ikke så langt fra poolen. Perfekt!

Med selvsikkerhed og ynde bevæger jeg mig hen mod ham. Han får straks øje på mig og lægger sit vandingsudstyr fra sig og gør klar til at hilse.