Gommens mor får tur af iskold gæst

Salt. Det var det første, hun smagte. Et øjeblik fandtes der ikke andet. Smagen af huden på Jonas’ hals fyldte Astrids mund og slukkede en tørst, hun ikke vidste, hun havde. 

Hans puls hamrede under hendes læber. Parfumen, hun havde fanget duften af hele aftenen, var blevet tung og sødlig af sveden på hans hud. Hun åbnede munden og lod tungen glide op langs senen på hans hals. Mærkede ham synke, mærkede musklen bevæge sig under det våde spor. 

Hun havde allerede knuget hans skjorte mellem fingrene og trukket ham baglæns mod altanens rækværk, før den del af hende, der var mor, nåede at protestere. Metallet klang stille mod hans ryg. Natteluften strøg om deres ben, fyrre etager over gaden. Hendes hofter fulgte hænderne. Hun pressede sin bløde krop mod hans hårde, og den hæse lyd, hun gav fra sig, blev kvalt mod hans hud.

Da Jonas mærkede hendes tunge på halsen, spændte alle musklerne i hans ryg. Hun smagte på ham, som om hun ville sikre sig, at han var virkelig. For helvede. I fire timer havde han holdt øje med hende. Set hende synke champagnen under skåltalerne. Set kjolen følge hendes bevægelser, hver gang hun gik forbi baren, og hofternes rolige, tunge vuggen hos en kvinde, der havde haft årtier til at vænne sig til andres blikke. 

Den sidste time havde han ikke overvejet, om det skulle ske, men hvordan. Nu stod hun her og tog selv initiativet. Hendes parfume steg varm op fra kavalergangen, og hendes ånde duftede sødt af prosecco. Han mærkede hendes uro, men selv blev han rolig, næsten iskold. Godt. Han ville bevare overblikket. Være den eneste herude, der stadig kunne tænke klart.

»Se dig lige,« sagde han lavt og hæst. Stemmen var en anden end den, han havde brugt inde til festen. Hans hænder fandt hendes hofter og blev liggende, brede og tunge. »For fanden. Se dig lige.«

Den ene hånd gled op over silken langs hendes ribben og lukkede sig om et bryst. Han klemte, til det bløde kød bulede frem mellem fingrene.

»De her.«

Med den anden hånd greb han om hendes balle gennem kjolen og trak hende tættere mod bulen i sine bukser.

»Og den her. Hele aftenen har du gået rundt sådan. For øjnene af alle.«

Tommelfingeren fandt hendes brystvorte gennem stoffet og rullede den hårdt.

»Sig, at du vil have det. Brug munden til andet end at slikke på mig.«

Astrids knæ blev bløde. Varmen mellem hendes ben kom pludseligt og fik skammen til at blusse op. Hun mærkede blondetrusserne blive gennemblødte, som om kroppen kun havde ventet på tilladelse og hørt den i hans stemme. 

Bag hende fortsatte festen på den anden side af de oplyste glaspartier. Glas klirrede, bassen dunkede gennem den lukkede dør, og et sted derinde lød hendes søns latter, lys og ubesværet. Hun kastede et enkelt skyldbetynget blik over skulderen. Gennem glasdøren så hun hans forlovede løfte glasset til en skål. Den nye ring fangede lyset fra loftslamperne, som et lille øje rettet mod hende. Astrid vendte sig tilbage mod Jonas. I stedet for at se ind igen pressede hun hofterne mod hans pik.

»Vil du ikke nok?«

»Det er ikke et svar.«

Han slap hendes bryst og greb fat i håret. Trak hendes hoved tilbage, så hun var nødt til at møde hans blik og det mørke begær i det.

»Du er våd. Jeg kan lugte det.«

Han strammede grebet.

»Sig det.«

»Jeg er våd.« Stemmen knækkede. »Jeg har været våd, lige siden du tog jakken af. Jeg har brug for, at du knepper mig. Vil du ikke nok? Knep mig.«

»Dygtig pige.«

Rosen bredte sig som varme i hende. Det var det sidste blide, han gav hende.

Han trådte væk fra rækværket, stadig med hånden i hendes hår, og drejede hende rundt. Pludselig var stålet foran hende. Han bøjede hende ind over det så hurtigt, at hun mistede pusten, før hun ramte. Rækværket nåede hende til hofterne. Metalkanten bed mod hoftebenene, og glasset nedenunder lå iskoldt mod forsiden af hendes lår. 

Han fandt lynlåsen i nakken og rev den ned langs hendes ryg. Kjolen åbnede sig og gled ned fra skuldrene. Så skubbede han skørtet op med to hårde tag, og vinden strøg over bagsiden af hendes lår. Fingrene fik fat i blondetrusserne, og han rev til. Sømmen brast med en lille, grim lyd. Han trak det ødelagte stof ned, så det hang ved det ene knæ.

»Røven tilbage.«

Hans hånd klaskede mod den ene balle.

»Svaj i ryggen. Lad hele byen se, hvor grådig du er, når du ikke spiller brudgommens pæne mor.«

Hun satte håndfladerne hårdt mod rækværket. Kroppen fandt stillingen, før tankerne nåede at følge med: ryggen i svaj, bagdelen løftet, hovedet op. Hun lå blottet for byen og dens mange oplyste vinduer, som om alle derude allerede havde dømt hende. Hendes ånde forsvandt ud i mørket. Foran ansigtet var der kun fyrre etagers tom luft. Stålkanten pressede en brændende stribe ind mod hendes hofter. Bag hende raspede endnu en lynlås, tydelig selv gennem vinden. Så mærkede hun det tykke, runde pikhoved glide mellem sine kønslæber, op over klitoris og ned igen, indtil det var dækket af hendes væde. 

Hun hørte sin egen klynken forsvinde ud over kanten. Han satte pikhovedet mod åbningen. Gav hende ingen tid til at vænne sig til ham. Med ét langt, ubarmhjertigt stød trængte han helt ind, og hendes støn rev sig løs og lød ud over byen.

»Stille.«

Hans mund var ved hendes øre. Hofterne lå tæt mod hendes bagdel, og han var så dybt inde, at hendes lår rystede.

»Du får ikke lov til at larme.«

Han trak sig langsomt tilbage, så hun mærkede ham glide ud, lidt efter lidt.

»Du skal bare tage imod.«

Så stødte han hårdt ind igen. Klasket lød højt i natten.

»Spred benene mere.«

Hendes fødder skrabede mod betonen.

»Godt.«

Endnu et langt stød. Hun mærkede ham så tydeligt inde i sig, at tæerne krummede sig i de højhælede sko.

»Min pik er plaskvåd. Kan du mærke det? Hvor let jeg glider ind?«

Han trak i hendes hår.

»Svar mig.«

»Ja,« gispede hun. »Ja, ja.«

Jonas så ned og tillod sig et øjeblik at nyde synet. Det havde han fortjent. Kjolen var skubbet sammen i lænden, lynlåsen stod åben langs ryggen, og rækværket havde presset røde striber i hendes lyse hud ved hofterne. De revne blonder dinglede ved knæet. Under hende lå byen som et kredsløb af lys, der strakte sig i alle retninger. Og her lå hun bøjet ind over den, med fissen udspilet om roden af hans pik og en blank stribe væde ned ad indersiden af det ene lår. 

Hun var stram som en kvinde, der ikke havde haft nogen i sig længe og aldrig havde prøvet noget som dette. Musklerne greb om ham, sitrede og tilpassede sig med små sammentrækninger, hun ikke kunne styre. Han pressede tommelfingeren ind i fordybningen nederst på hendes ryg og mærkede reaktionen løbe gennem hende. Det kostede ham at holde tempoet nede. Varmen samlede sig ved pikroden. Trangen til bare at kneppe hende hårdt, til han kom, var enkel og dyrisk. Han tvang den tilbage. Langsomt. Behersket. Hun skulle miste kontrollen først. Og først, når han gav hende lov.

»Klem hårdere.«

Hun strammede så voldsomt om ham, at han måtte trække vejret gennem næsen.

»Igen.«

Hun adlød.

»Kan du høre det?«

Han holdt sig helt stille dybt inde i hende. Under musikkens bas kunne hun nu høre de bløde, regelmæssige dryp af sin egen væde fra hans nosser ned på betonen mellem hendes fødder.

»Det er dig, der drypper på betonen. Sig tak.«

»Tak.«

Ordet kom hæst og næsten uhørligt. Rækværket bed dybere, da han greb om hendes hofter og trak hende tilbage mod sig. Hendes bryster var gledet ud af den løse halsudskæring og gyngede ved hvert stød. Vinden fra gaden strøg over dem, og hver gang den ramte brystvorterne, fór et stød gennem hende.

Så ændrede han rytmen. De lange stød blev korte, hårde og hurtige. Hans hofter hamrede mod hendes røv, mens han knap trak sig ud, før han stødte ind igen. Den ene hånd gled frem omkring hendes lår og fandt klitoris. To fingre gned den opsvulmede, våde knop i små, faste cirkler. Nu rystede Astrids lår for alvor. En sitren bredte sig op gennem kroppen, og små, hæse klynk slap ud, selv om hun prøvede at holde dem tilbage. Det byggede sig op. Hun var lige ved at være der. Trykket samlede sig bag klitoris, og hendes fisse begyndte at klemme rytmisk om ham, helt uden hendes vilje.

Han mærkede det og standsede. Bare standsede, stadig helt inde i hende. Fingrene forlod hendes klitoris, og han lagde håndfladen mod hendes mave for at holde hende i ro. Hun hulkede ud i mørket.

»Nej.«

Det ene ord faldt tungt ved hendes øre.

»Du kommer, når jeg siger til.«

Han bevægede hofterne én gang, dybt, og hun var tæt på at skrige.

»Ikke her ved rækværket. Ikke med røven i vejret foran hele byen.«

Han pressede sig langsomt mod hende.

»Du kommer dér, hvor jeg lægger dig.«

Han trak sig ud. Tomheden føltes næsten som en fornærmelse. Hendes fisse klemte om ingenting, og den pludselige kulde mod den våde åbning fik hende til at give et hvin fra sig. Væden løb ned ad begge lår, først varm, så kold, helt ned i knæhaserne. Han greb om hendes overarm og trak hende op fra rækværket. Benene ville ikke bære hende. 

Mens hun vaklede, drejede han hende, så hun faldt ind mod hans bryst. Med et greb om armen og nakken førte han hende ned på gulvet sammen med sig. Bagsiden af hendes bare lår ramte først betonen. 

Kulden og den ru overflade skar gennem huden, der lige før havde brændt. Så ramte skuldrene. Håret bredte sig omkring hendes hoved. Hun hørte hans knæ mod gulvet mellem sine ben og mærkede ham skubbe hendes lår så langt fra hinanden, at det gjorde ondt i hofterne. Så var pikhovedet der igen. Hun var endnu vådere nu, og han gled ind med en svuppende lyd, hun vidste, hun aldrig ville glemme. Fra denne vinkel føltes strækket i hendes underliv anderledes, dybere og mere massivt. Hans krop fulgte efter, indtil brystet pressede hendes ned mod betonen, og det føltes, som om hun ikke kunne rumme mere af ham.

»Se på mig.«

Han tog fat om hendes kæbe og vendte hendes ansigt op mod lyset. Fra festen faldt en lang, gylden stribe gennem glasdøren hen over hans skulder og den ene side af hendes ansigt. Bag hans hoved strakte byens lys sig som hundredetusind ildfluer i en uendelig nat.

»Hold blikket på mig. Du skal ikke se hen på døren. Du skal ikke se op på himlen. Du skal se på den mand, der knepper dig.«

Han begyndte at bevæge hofterne. Ikke i stød nu, men i langsomme, tunge cirkler, så hans kønsben gned mod hendes klitoris hver gang. Hendes hæle skrabede mod betonen, mens hun forsøgte at finde fodfæste. Kjolen var snoet sammen om taljen. De revne blonder var gledet ned til anklen og hang dér. Han sænkede munden til hendes hals, til huden, hvor hun havde smagt saltet på ham, og skrabede let med tænderne.

Hun var allerede tæt på grænsen. Hun mærkede det i maven og i de ufrivillige sammentrækninger om hans pik.

»Jonas,« fik hun frem. »Jonas, jeg er …«

Han standsede brat. Lod hele sin vægt hvile over hendes hofter og pressede dem mod betongulvet. Hun kunne hverken løfte sig eller gnide sig op mod ham, ikke engang den smule, hun havde brug for. Hun mærkede fissen klemme om hans ubevægelige pik igen og igen, forgæves, som en hånd, der prøvede at gribe om vand.

»Har jeg givet dig lov?«

Ordene var næsten blide. Det var det værste.

»Har jeg for helvede givet dig lov?«

»Nej.«

Tårerne løb ud ved øjenkrogene og ind i håret, varme spor, som vinden kølede.

»Nej, nej, vil du ikke nok …«

»Så hold igen.«

Han ventede, til sammentrækningerne aftog, og hendes lår ikke længere forsøgte at bevæge sig. Først da bevægede han sig igen. Hofterne arbejdede langsomt, og hans pik lå tung og brændende dybt inde i hende. Hver bevægelse syntes at presse luften ud af hendes lunger.

Han førte hende tæt på igen. Han vidste præcis hvordan. Han løftede overkroppen og satte sig på knæ, så den kolde luft trængte ind mellem deres svedige kroppe. Nu havde han plads og den rette vinkel. Hofterne bevægede sig i samme langsomme rytme som før. Den ene hånd lå fladt på hendes brystben og pressede hende mod betonen, mens to fingre på den anden kærtegnede huden over klitoris i takt med bevægelserne. Han mærkede præcis, hvornår hun ikke længere kunne styre kroppen, hvornår den første sitren begyndte omkring ham. Så trak han hofterne en smule tilbage og holdt dem dér. Fingrene løftede sig. Håndfladen holdt hende stadig nede, mens han så hendes ansigt fortrække sig.

»Vil du ikke nok?«

Hun kunne knap få ordene frem.

»Jeg kan ikke. Jeg kan ikke, Jonas. Jeg har brug for … Lad mig … Vil du ikke nok …«

»Du kan.«

Hans stemme blev lavere, uden varme.

»Og du skal. Du skal ligge her på gulvet med hele din søns selskab tre meter væk. Du skal beholde min sæd i dig, når jeg giver dig den. Og du kommer først, når jeg synes, du har fortjent det.«

Han bevægede hofterne én gang, dybt. Hendes krop løftede sig fra gulvet, og han pressede hende ned igen.

»Sig ja.«

»Ja,« hulkede hun. »Ja.«

Han lagde sig ned over hende igen, bryst mod bryst, med hele sin vægt. Hofterne begyndte at arbejde, og denne gang satte han ikke farten ned. Han bevægede sig i korte, voldsomme ryk, der pressede hendes klitoris mod ham hver gang. Betonen skurede mod skulderbladene, og hendes negle borede sig gennem skjorten og satte røde halvmåner i hans ryg. 

Hun kunne høre sine egne høje, hæse lyde, som hun ikke længere kunne styre, halvt kvalt mod hans hals. Hun mærkede ham svulme inde i sig, blive tykkere og hårdere, mens bevægelserne blev mere hektiske. Alligevel ventede han med at give hende lov. Holdt hende lige på grænsen, mens bassen fra festen slog gennem gulvet og ind i hendes ryg som endnu et, hurtigt hjerteslag.

Jonas mærkede, at han selv nærmede sig. Han traf beslutningen, som han havde truffet alle de andre denne aften: klart og bevidst, med en kølig tilfredsstillelse ved at bestemme. Han kunne have holdt hende dér et minut mere. Det havde han ikke lyst til. Han ville mærke hende give efter på hans befaling. Han bøjede hovedet og lagde læberne mod hendes fugtige øre, så ingen på altanen, inde til festen eller i hele den oplyste by nedenunder kunne høre ham. Så hviskede han, langsomt og bydende:

»Nu. Kom for mig. Lige nu, Astrid. Giv slip.«

Hendes krop adlød, før han var færdig. Ryggen løftede sig fra betonen, og hælene slog vildt mod hans lænd og bagdel. Hendes fisse trak sig hårdt og rytmisk sammen om ham, så han mærkede det fra rod til spids. Hun begravede skriget i hans skulder med tænderne i skjorten. Selv dæmpet lød det voldsomt, som om noget blev revet itu. Han blev ved med at kneppe hende gennem orgasmen med korte, hårde stød, der trak hver sammentrækning ud. Mens hun stadig kom, gav han selv slip. Han stønnede hæst ind i hendes hår, stødte helt i bund og blev dér, mens han kom i tunge stød, som hun mærkede ét for ét. Varmen fyldte hende dybt inde, indtil sæden begyndte at løbe ud omkring hans pik, og videre ned mellem hendes balder.

De blev liggende sådan, tæt sammen, med små ryk gennem kroppene. Hans vægt pressede hende mod betonen, og hendes lår klemte stadig om hans hofter. 

Begge trak vejret, som om de havde løbet op ad alle fyrre etager. Han lagde ikke panden mod hendes. Han beholdt munden ved hendes øre og lyttede forbi hendes hæse åndedræt til selskabet bag glasset. Den samme bas. Den samme klirren af glas. Ingen var kommet hen til døren. 

Køligt registrerede han det hele: kvinden under ham, som hans sæd løb ud af. Brudgommens mor, kun tre meter og en glasrude fra sin egen søn. Silken, der var snoet om hendes talje, var blevet mørk og tung af væden, som bredte sig under hende. Betonen skinnede vådt under hendes bare bagdel. Mascaraen var løbet ud mod tindingerne. Hans skjorte var gennemvåd af deres sved. Han havde taget noget, han aldrig ville kunne give tilbage. Tanken vakte ikke den mindste fortrydelse.

Astrid lå under ham og mærkede det hele på én gang. Betonens ru overflade mod skulderbladene. Kjolen, der lå som en våd knude under lænden. Hans sæd, der langsomt løb ud ved hver lille bevægelse, ned langs lysken og ud i væden, som allerede lå kold mod bagsiden af hendes lår og blev klæbrig i vinden. Hans pik blev slap inde i hende, men han trak sig ikke ud. Den lå stadig i hende, hvor hun var opsvulmet og udspilet efter ham.

Så lød en stemme gennem glasset. Klar og ubesværet hen over musikken, på vej nærmere:

»Mor? Er der nogen, der har set min mor?«

Dørhåndtaget raslede.

Hver eneste muskel i hendes krop spændte. Så hørte hun sin søns latter, rettet mod en anden derinde, varm og intetanende. Håndtaget raslede igen. Nogen stod ved døren. Nogen var på vej til at se ud. Hun drejede hovedet på betonen. Herfra kunne hun se den gyldne lysstribe ved glasdøren blive en smule bredere. Inde bag den blinkede forlovelsesringen, da hendes søns forlovede rakte hånden mod døren.

Jonas lagde hånden over Astrids mund. Han pressede hofterne ned og holdt hende fladt mod gulvet i skyggen langs rækværkets nederste kant, hvor lyset ikke nåede ind. Hans pik forskubbede sig i hende, og mere sæd sivede ud i den kolde væde under hendes krop. Hans ånde var varm og rolig ved hendes øre.

»Rør dig ikke,« hviskede han. »Ikke før jeg giver dig lov.«

Astrid lå helt stille. Hun holdt vejret.

Håndtaget blev trykket ned.