Den kvindelige godsejer og håndværkeren

Solen sank ned bag Santorinis klipper og farvede vandet i infinity-poolen gyldent. Pernille stod med ryggen til lyset og hånden hvilende på den varme stenkant. I tre måneder havde Mads arbejdet på hendes lækre feriebolig. I tre måneder havde hun fulgt hver eneste flise, han havde lagt — og hver eneste centimeter af ham.

48 år havde lært hende at holde afstand. Mænd ville altid have mere end jobbet, og hun havde betalt prisen før — dyrt og offentligt, gennem en skilsmisse, der stadig efterlod en bitter smag i munden på hende.

Disciplinen var blevet hendes rustning. Men disciplin var ikke det samme som blindhed over for den lyst og det begær, der var blevet vakt, når hun havde set, hvordan Mads’ muskler arbejdede under huden på hans underarme, når han løftede de tunge fliser. Eller når hun havde set sveden glinse på hans veltrænede ryg i eftermiddagssolen. Lysten, som de syn havde vakt i hende, havde hun dog undertrykt. Indtil nu.

I dag var Mads’ arbejdsopgave så godt som færdig. Nu manglede blot lidt tilretning, inden han igen kunne vende snuden mod Danmark efter at have arbejdet for hende de seneste måneder. 

Han havde lagt de sidste sten med en præcision, der havde fået hende til at gå i stå midt i en sætning, hvor hun havde rost ham — ikke med den sædvanlige professionelle afstand, men direkte, nøgent. Ordene hang stadig mellem dem, for de havde subtilt afsløret, at hun var begejstret for mere end blot hans arbejde.

Mads var væsentligt yngre end hende. Han havde rundet de 28 år for en måneds tid siden. 

Han var stærk, vant til at bruge kroppen, og — det var det, der for alvor havde gjort indtryk på hende og hendes underliv — lydig. Han gjorde, hvad han fik besked på uden at fortrække en mine. Når hun påpegede en fejl, sænkede han blikket og rettede ind. Den lille trækning i kæben, hver gang hendes rolige stemme ramte ham, havde hun lagt mærke til igen og igen. Hun vidste, hvad det gjorde ved ham. Og han vidste, at hun vidste det.

Mads var trasket op til hende efter at være blevet færdig med det sidste område, hvor der skulle lægges fliser. Hun havde kort rost ham for dagens indsats, hvorefter de havde talt lidt om vejret. Herefter havde de begge stået lidt forlegent i tavshed. 

En tavshed, der trak ud, til ingen af dem længere kunne lade, som om den ikke var akavet. Nedenfor slog bølgerne mod klipperne. Han mødte hendes blik, holdt det lidt længere, end han havde planlagt – mærkede sit hjerte slå dobbeltslag – og vendte så hovedet væk i en skarp bevægelse og kiggede ud mod havet uden at tage notits af, hvad han så.

Hun rakte ud efter vandglasset på bordkanten. Glasset var koldt mod hendes fingre. Da hun rakte ham det, mødtes deres hænder. Ingen af dem trak sig. Hans hud var varm og ru af arbejdet; hun mærkede pulsen stige og vejrtrækningen blive hurtigere — uden at hun ønskede nogen af delene. Det skete bare, og hun kunne ikke gøre noget ved det.

Et øjeblik blev hans hånd hængende om glasset, før han løftede det til munden og drak. Hun så struben bevæge sig; så en dråbe løbe ned ad hans hage.

Hun burde have taget et skridt tilbage. Men det gjorde hun ikke. I stedet gik hun hen imod ham.

„Terrassen mod vest,” sagde hun og nikkede let i retningen af den. „Den lille kant, du lavede der. Den sidder desværre lidt for højt i forhold til fliserne. Kan du justere det i morgen?”

Mads trådte nærmere for at vise hende et billede på sin telefon af det område, han formodede, hun talte om for at blive helt sikker på, hvad han skulle rette.

Deres skuldre var millimeter fra at røre hinanden. Hun kunne lugte ham nu — sved, solcreme og varm hud — og mærke varmen summe fra hans krop i aftenluften. Den klamme T-shirt klæbede til hans bryst; hver gang han trak vejret, strammede stoffet til. Hun lænede sig frem, ikke meget, men nok til at ramme hans intimsfære. 

Hun bekræftede, at området var det rette og satte nogle få ord på, hvad hun ønskede blev rettet. Han sank en gang,  nikkede og gav hende så et lille smil. “Det fikser jeg senest i morgen. Jeg kan begynde at kigge på det allerede i dag,” sagde han. Hun smilte retur. Tavshed mellem dem.

„Jeg lagde ellers ekstra kræfter i det område,” sagde han pludselig. Stemmen var blevet dybere, mere ru. „Fordi jeg ville imponere dig.”

„Det har jeg generelt bemærket,” sagde hun og sendte ham sultne, samtykkende øjne.

Hun løftede hånden og lod fingrene glide ned ad hans underarm, et langsomt strøg over den varme hud, mens musklen spændte sig under berøringen. Hele tiden så hun ham lige i øjnene. Hans blik flakkede kort; han sank en ekstra gang, og pulsen bankede synligt i halsen på ham. Så bøjede han hovedet en anelse frem, luften mellem dem dirrede, spændt til bristepunktet og kyssede hende, lystfuldt og intenst. Hendes fingre greb fat i T-shirten og trak den op, mens hans hænder famlede bag hendes ryg efter knuden på kimonoen.

De bevægede sig sidelæns mod den brede liggestol og stødte ind i kanten; hun satte sig først. Mads sparkede sandalerne af, men da hun forsøgte at flå shortsene af ham, blev det klodset. Stoffet hægtede sig fast om knæene, og han måtte løfte ét ben ad gangen. De grinte akavet begge to. Herefter flåede hun hans boxershorts af ham, de kom væsentligt mere elegant af. Pikken kom til syne, halvt stiv, årerne tegnede sig langs skaftet, og forhuden var trukket tilbage, så den blanke spids glinsede.

Han satte sig på liggestolen, og hun kravlede over ham — mere skulle der ikke til, før han blev helt hård. Mads greb fat om sin pik, satte spidsen mod hendes fisse og pressede langsomt ind. Modstanden var tydelig; hendes læber strammede sig om den tykke rod, og han så huden strække sig. En sveddråbe dirrede ved hans kraveben. Pernille trak vejret ind mellem tænderne, en lille rynke mellem øjenbrynene, mens hun tog ham dybere ind. Han fyldte hende helt ud, og hun fornemmede, hvordan hun trak sig sammen om ham.

Han stødte langsomt til, lårene spændte under hende, og hun kunne se musklerne i hans mave arbejde for hvert stød. Hun lagde sig ind over ham, så hendes bryster lå tungt mod hans brystkasse, brystvorterne strøg hen over hans hud. Hun holdt fast i hans skuldre; tanken om, at hun burde stoppe – at det her kunne give hende enorme problemer, hvis en person kom forbi nu og så dem – strejfede hende — men hans lydighed og hendes liderlighed fik hende til at blive siddende, mens hun bevægede sig stille frem og tilbage. „Gå dybt,” hviskede hun, og han adlød med det samme – greb fat om hendes talje – stødte hårdere til. Hun udstødte et tungt støn. Han kneppede hende hurtigere og hurtigere. 

Han mærkede, at orgasmen kom tættere og tættere på, men han ønskede ikke, at samlejet skulle ende allerede, så han trak sig ud af hende og fik indikeret, at de skulle skifte stilling. På den måde kunne han vinde lidt tid og undgå at udløsningen overmandede ham lige med det samme.

Hun kravlede ned på alle fire. Hendes strittende røv glinsede i solen, og det tændte ham så meget, at hans plan var ved at give bagslag. Alene synet af hende resulterede næsten i en udløsning. Han stillede sig om bag hende, greb fat om hendes hofter og førte sin pik ind i hendes drivvåde fisse, mens han prøvede at tænke på noget helt andet for at holde udløsningen stangen. 

Mens han var på mental udflugt, tog instinkterne over. Han pumpede løs, og hver gang han kom helt i bund, stønnede Pernille højt og dyrisk. 

Mads’ ansigt var anspændt, munden halvåben, øjnene sammenknebne, mens han stønnede lavt.

 „Hvor er du fucking våd,” mumlede han og åbnede øjnene og droppede alle ideer om at drage på flere mentale udflugter for at strække momentet. I stedet gav han sig helt hen til øjeblikket og nydelsen; Pernille gjorde det samme. Hun mærkede kroppen give efter, brysterne svinge tungt for hvert stød og sveden samle sig i fordybningen mellem dem.

Mads satte tempoet yderligere op, og åndedrættet fulgte med. Pernille kunne mærke, at han var tæt på. Hans hænder greb hårdere fat om hendes hofter, ballerne spændtes, og han stønnede dybt, da han kom.

Sveden løb ned ad hans bryst og dryppede på hendes ryg. Et øjeblik senere kom Pernille også; lårene skælvede voldsomt, en varm krampe bredte sig indefra. Brysterne pendulerede frem og tilbage, mens hun mærkede sin fisse klemme sig om ham i bølger.

I udmattelse lagde hun sig på maven på liggestolen. Han fulgte efter og lod sin tunge, trætte krop falde ned over hende. Hans vægt gjorde det svært at trække vejret ordentligt, og en muskel i hans lår dirrede mod hendes ryg. De blev liggende lidt tid uden at røre sig, med hurtige, ujævne åndedrag, han stadig inde i hende, mens pulsen langsomt faldt til ro.

Efter et minuts tid trak han sig ud. Han sendte hende et skævt smil, tog tøjet på igen og sagde: „Jeg må hellere få rettet op på det, du bad mig om.”

Hun smilede tilbage. „Ja, det må du hellere. Så kan det være, der venter en lille ekstra belønning bagefter.”