Solariet på 18. etage holdt på varmen. Ventilationen hostede lune stød ud i rummet, og Mogens kunne mærke skjorten klistre til ryggen, et fugtigt lag stof, der slap og greb fat igen for hver bevægelse. Optagelserne var aflyst. De andre var gået. Tilbage var kun den lave summen fra anlægget og det filtrerede sollys, der faldt i striber gennem persiennerne og lagde sig hen over gulvet i skæve bånd.
I fire måneder havde Bettina været hans praktikant — udsendt fra fotoskolen for et semester — og lige så længe havde han talt dage, holdt afstand og fundet undskyldninger for at kigge væk, når begæret i ham boblede allermest.
Årsagerne var mange, og hovedårsagen alene var nok til at holde sig i skindet: En fotograf på 45 rører ikke sin 24-årige praktikant.
Praktikpladsen, magtbalancen, hans eget navn i en branche, der ville flå ham levende, hvis den fik chancen. Årsager manglede der ikke. Men trods det var disciplinen begyndt at smuldre. Hver dag havde hun stået dér som en uimodståelig fristelse. Et flot hofteparti, en stram pariserrøv og et sæt store, faste bryster. Han havde liderligt, men diskret gloet løs og så set bort, når hans pik gik fra at være halvfed til at blive hård som marmor. Det var blevet en vane, næsten en sport, at se bort, før begæret druknede ham, og de andre redaktionsmedlemmer afslørede ham i at være en gammel gris.
I dag var der ingen at spille skuespil for — ikke ud over Bettina. Det var det, der gjorde det uholdbart. Med de andre var alle øjnene forsvundet, alle vidnerne, og uden dem var der pludselig ikke noget til at fastholde ham i det moralsk forsvarlige terræn.
Et par meter fra ham stod hun ved gulvspejlet uden rigtig at se på sig selv. Skjorten var forholdsvis åben; de to øverste knapper stod ulukkede. Han kunne høre hendes vejrtrækning, lidt for hurtig til at virke upåvirket.
Allerede den første uge havde han — og særligt hans hænder — fascineret hende: store, rolige hænder, der greb om et kamera eller et ark papir med uanfægtet sikkerhed, som om alt under dem ville makke ret. Det havde givet et sæt i maven, hver eneste gang han rakte hende noget, fingrene tæt på hendes uden nogensinde at røre. Men selvom deres fingre ikke rørte hinanden, rørte det noget i hende. Og hendes underliv.
Men hver gang havde hun undertrykt begæret og det, som hans nærvær gjorde ved hende. Praktikpladsen var for værdifuld til at risikere noget.
Det havde hun sagt til sig selv så mange gange, at ordene var tyndslidte, og nu, med tavsheden hængende tungt mellem dem, holdt disse ord ikke længere.
Deres blikke mødtes i spejlet. Ikke ved et tilfælde — ingen af dem så væk. Sekunderne strakte sig og blev tunge. Hun løftede hånden en anelse, lod den svæve, halvt en bevægelse, halvt et spørgsmål, uden at række den helt frem.
Mogens trak vejret dybt og slap blikket. Et skridt baglæns, til låret ramte kanten af solarieliggestolen. Metalstellet var køligt mod hånden, da han greb om det — noget fast, noget koldt, en undskyldning for at have brug for støtte. Det hjalp ikke. Pulsen hamrede allerede løs.
„Lyset herinde får min hud til at se anderledes ud.” Bettinas stemme var lav, jævn, alt for behersket. Øjnene blev på spejlet. „Kan du vurdere det? Professionelt.”
Det var en åbning, og det vidste de begge to. Men han trådte ikke frem. I stedet gjorde han det eneste, han stadig havde kontrol over: Han så på hende, som en operatør gransker en radarskærm.
„Drej dig mod vinduet,” sagde han. Stemmen var roligere, end han havde regnet med. „Lyset skal falde på dig forfra.”
Hun adlød. Striberne fra persiennerne gled hen over hendes hals og bryst, da hun drejede sig, og han så vejrtrækningen flytte sig længere ned i kroppen på hende.
„Hagen en anelse op.” Hun løftede den. „Skuldrene tilbage.” Stoffet strammede over brystet. Han lod tavsheden arbejde, som han ville have gjort på et set, hvor modellen selv skal finde det sidste. „En knap mere,” sagde han så, lavt. Det var ikke længere en faglig instruks, og ingen af dem lod, som om det var.
Hendes fingre fandt den øverste af de lukkede knapper og åbnede den. Så den næste. Hun gjorde det langsomt, med blikket fæstnet på hans i spejlet, og for hver knap faldt det stribede lys lidt dybere ned over hendes hud. Da skjorten hang helt åben, lod hun den glide bagud, til den fangedes om albuerne, og blev stående sådan i de skæve lysbånd og lod ham æde hende med øjnene.
Brysterne stod tunge og nøgne i det filtrerede lys, og små svedperler samlede sig under brysternes runding.
Det blev hende, der brød afstanden. Tre skridt, ikke flere. Så tog hun hans hånd og lagde den om sit ene bryst — roligt, som rakte hun ham et stykke udstyr, han skulle tage stilling til. „Vurdér så,” hviskede hun. „Professionelt.”
Han lod tommelfingeren stryge hen over den hårde brystvorte, og Bettina gispede, maven spændte sig. Han bøjede sig ned, lukkede læberne om spidsen og sugede langsomt, tungt, mens tungen pressede imod. Hun greb om hans skuldre, og neglene borede sig ind gennem skjorten. Fire måneders disciplin slog revner, og det ramte ham som en blanding af skyld og triumf, lige i maven.
Han satte sig på kanten af liggestolen, sparkede skoene af og fik kæmpet bukser og underbukser helt af. Pikken stod frem, tyk og en smule skæv. Bettina trådte ind mellem hans knæ, lukkede fingrene om skaftet og strøg langsomt op og ned. Det gav et spjæt i ham.
Han rejste sig og vendte hende om mod liggestolen. Nederdelen skubbede han op over hendes hofter, og trusserne trak han ned, til de strammede om hendes knæ. Hun satte knæene op på solariets underdel, plantede hænderne på det kølige metalstel og bøjede sig frem, skjorten stadig fanget om armene. Han støttede den ene hånd mod stellet, førte pikken ind mellem hendes lår og lod spidsen glide langs de hævede kønslæber. De åbnede sig blødt, våde og varme, da han pressede ind. I spejlet så han, hvordan hun gav efter om det tykke skaft, til han var helt inde. Bettina stønnede højt og dybt, panden rynket, tænderne sammenbidte.
Han begyndte at støde, langsomt, dybt, og hver bevægelse fik hendes bryster til at gynge tungt frem og tilbage. Hun greb hårdere fat i metalkanten, ryggen buet, munden halvåben, øjnene halvt lukkede, mens hun så sig selv i spejlet. „Hårdere,” hviskede hun hæst. „Jeg vil mærke hele din pik.” Han greb om hendes hofter, ændrede vinklen en smule og stødte dybere. I spejlet så han hendes ansigt — munden åben, øjnene kørte rundt i hovedet på hende, som havde hun drukket en flaske vodka. Hun var høj på pik.
Han trak sig ud, trak trusserne helt af hende, løftede hende og placerede hende op ad væggen. Han trængte ind igen, denne gang med et fast greb om hendes talje. Hvert stød fik brysterne til at hoppe og danse, kødet gyngende, sveden glimtende på hendes mave. Bettina greb om hans underarme, neglene skar ind, og stemmen skælvede, da hun stønnede: „Din pik … hvor er du stor i mig.” Han så hendes ansigt vride sig — panden dybt rynket, munden åben — og mærkede, hvordan hun trak sig sammen om ham i bløde, klemmende ryk.
Hun kom med et langt, skælvende støn. Lårene spændte hårdt om ham, kroppen rystede, og hendes saft løb ned over hans skaft.
Mogens mærkede det som et greb, der rev den sidste kontrol fra ham — fire måneders tilbageholdenhed, der brast i samme øjeblik. Han stødte dybt ind, lårene skælvede, og han kom med et voldsomt brøl. Sæden skød ind i hende i tunge, bankende stød.
Han blev stående et øjeblik med tungt, uregelmæssigt åndedræt, før han langsomt trak sig ud og lod hende glide ned at stå. Sæden løb ud af hende og ned ad låret. Så lod han sig falde tilbage på liggestolen og trak hende med ned over sig. Kroppen lå tung og svedig mod hans, brysterne pressede flade mod hans brystkasse, og hans hånd hvilede på hendes ryg, fingrene spredt over den fugtige hud.
De blev liggende lidt, mens deres åndedræt langsomt fandt samme rytme.