Klitorisorgasme – sådan får eller giver du en

Hvad er en klitorisorgasme?

En klitorisorgasme er en orgasme, der kommer af stimulering af klitoris – med fingre, tunge, sexlegetøj eller ved at gnide sig mod partnerens krop eller en pude. Under orgasmen trækker musklerne i bækkenbunden sig rytmisk sammen, og mange mærker en bølge af varme og afspænding i hele kroppen.

For de fleste kvinder er klitoris helt afgørende. I dag er der bred enighed blandt sexologer om, at kvinders orgasmer overvejende kommer af stimulering af klitoris – enten den synlige del eller de indre dele (Lex). Det bekræftes af en stor amerikansk undersøgelse fra 2017 med over 1.000 kvinder:

Kilde: Herbenick m.fl., Indiana University (EurekAlert!)

Danske tal peger i samme retning: I Projekt SEXUS 2017-2018 oplevede 36 % af kvinderne kraftigere orgasmer ved onani end ved samleje – mod 11 % af mændene.

Så hvis du har svært ved at komme under samleje, er du langt fra alene – og løsningen er sjældent at “prøve hårdere”, men at give klitoris mere opmærksomhed.

Klitoris er større, end du tror

Den synlige del – klitorishovedet – sidder øverst, hvor de indre kønslæber mødes, og er kun omkring 1 cm lang. Den er delvist dækket af en lille hudfold, forhuden, som beskytter det følsomme hoved (Lex).

Men klitorishovedet er kun toppen af isbjerget. Inde i kroppen fortsætter klitoris i:

• To “ben” (crura), der går ud til hver side og er hæftet på skambenet.
• To svulmelegemer, der ligger på hver side af skedeåbningen.

Klitoris svarer udviklingsmæssigt til svulmelegemerne i en penis og består ligesom den mest af svulmevæv. Når du bliver ophidset, fyldes vævet med blod, og klitoris svulmer op og bliver lidt længere. Derfor er klitoris ofte lettere at mærke – og mere følsom – når du er tændt. Den fulde opbygning blev kortlagt grundigt af den australske urolog Helen O’Connell, først ved dissektioner i 1998 og siden med MR-scanninger i 2005.

Klitoris er pakket med nerver. I 2022 talte forskere fra Oregon Health & Science University over 10.000 nervefibre i klitoris – langt flere end de 8.000, man har citeret i årtier på baggrund af ældre dyrestudier (EurekAlert!). Det forklarer, hvorfor direkte berøring kan føles fantastisk for nogle og alt for intens for andre.

Hvorfor anatomien betyder noget i sengen

Når du er rigtig tændt, er svulmelegemerne omkring skedeåbningen fyldt med blod. Derfor kan klitoris stimuleres fra flere sider: udefra med et fast tryk af hele håndfladen over kønslæberne – og indefra, når fingre, penis eller dildo trykker mod skedevæggen og vævet omkring den. Det er også en del af forklaringen på, at mange synes, kombinationen af berøring udenpå og indeni giver en dybere orgasme.

Sådan får du selv en klitorisorgasme

Onani er den bedste måde at lære, hvad du kan lide – og når du ved det, er det meget lettere at vise en partner det.

Skab ro

Det er svært at komme, hvis du er stresset, har travlt eller presser dig selv. Sæt tid af, sluk telefonen, lås døren, og læg dig godt til rette. Træk vejret dybt og roligt. Lykkes det ikke i dag, så er det helt fint – prøv igen en anden gang.

Varm op

Start med at røre andre steder – lår, mave, bryster og kønslæber – før du går til klitoris. Når du giver dig tid til at blive rigtig tændt, fyldes svulmevævet med blod, og klitoris bliver større, mere følsom og lettere at mærke. Sørg for rigelig fugt – din egen, lidt spyt eller en god glidecreme – så fingrene glider ubesværet i stedet for at gnave.

Prøv forskellige teknikker

Der er ikke én rigtig måde. Prøv dig frem med disse:

Find tempo og tryk

Mange starter langsomt og let og skruer gradvist op for tempo og tryk, når ophidselsen stiger. Når du nærmer dig orgasmen, så hold fast i den rytme, der virker – skifter du teknik lige før klimaks, kan orgasmen glide væk igen.

Spænd – eller giv slip

Mange spænder ubevidst i lår, balder og bækkenbund for at hjælpe orgasmen på vej. For nogle virker det, men andre oplever, at de “går i stå” lige før. Prøv begge dele: Spænd let i bækkenbunden i takt med berøringen – og prøv bagefter bevidst at slippe hele underkroppen og trække vejret dybt ned i maven. Mærk efter, hvad der bringer dig over kanten.

Byg op – og hold igen

Nogle oplever en kraftigere orgasme, hvis de bringer sig selv tæt på, stopper eller sænker tempoet et øjeblik og så bygger op igen. Teknikken kaldes edging. Prøv det, hvis du har lyst – men det er ikke et krav for en god orgasme.

Brug sexlegetøj

Mange synes, det er lettere at komme med sexlegetøj, fordi vibrationer eller lufttryk giver en jævn, stærk stimulering, som er svær at give med fingrene. Gode muligheder er:

• Klitorisvibratorer – små og nemme at styre. Se bedste klitorisvibrator.
• Lufttryksvibratorer – stimulerer klitoris med trykbølger uden direkte berøring, fx Womanizer og Satisfyer.
• Magic wands – kraftige vibratorer med et stort hoved, der dækker hele området. Se bedste magic wand.

Er du bange for at “vænne dig til” vibratoren? I en stor amerikansk undersøgelse fra 2009 havde over halvdelen af kvinderne brugt en vibrator, og brugen hang sammen med større lyst og lettere vej til orgasme. Over 70 % havde aldrig oplevet bivirkninger, og den mest almindelige var kortvarig følelsesløshed (ScienceDaily). Skift evt. mellem vibrator og hånd, hvis du vil kunne begge dele.

Sådan giver du en klitorisorgasme

Når du vil give din partner en klitorisorgasme, er de vigtigste redskaber nysgerrighed, tålmodighed og lydhørhed.

Spørg, hvad hun kan lide

Ingen kvinder er ens. Nogle vil have direkte og fast berøring, andre synes, det er for meget. Det letteste er at spørge – før eller undervejs.

Endnu bedre: Bed hende vise dig, hvordan hun selv gør, eller lad hende lægge sin hånd oven på din og styre. Det kan føles grænseoverskridende i starten, så gør det let: i dæmpet lys, under dynen eller mens I ligger tæt. Det er den hurtigste vej til at lære præcis det tempo og tryk, hun kan lide.

Start ikke ved klitoris

Brug tid på resten af kroppen først: kys, kærtegn, nakke, bryster, inderlår og kønslæber. Arbejd dig langsomt ind mod klitoris, så hun er godt tændt, når du når frem.

Brug glidecreme

Tør hud bremser nydelsen. Lidt glidecreme på fingrene gør berøringen blød og glidende, så du kan holde rytmen længe uden friktion.

Læs hendes kropssprog

Hurtigere vejrtrækning, stønnen, og at hun presser sig mod dig eller spreder benene, er ofte gode tegn. Trækker hun underlivet væk, er berøringen sandsynligvis for intens – skru ned for trykket, eller gå over til indirekte berøring.

Men læg mærke til forskellen: Når hele kroppen spænder op, fødderne strækkes, og åndedrættet bliver kort og hurtigt, betyder det ofte, at orgasmen er lige om hjørnet. Hold rytmen præcis dér.

Find en rytme – og hold den

Når du har fundet noget, der virker, så bliv ved i samme rytme og tempo. Det er en af de mest almindelige fejl at skifte teknik eller sætte tempoet op, lige når det virker.

Kombiner udenpå og indeni

For mange føles orgasmen dybere og mere fyldig, når klitoris stimuleres udefra og indefra på samme tid. Brug tungen eller tommelfingeren på klitorishovedet, mens en eller to fingre i skeden laver blide “kom her”-bevægelser op mod forsiden. Læs mere om G-punktet.

Brug tungen

Oralsex er for mange kvinder en af de nemmeste veje til en klitorisorgasme. Brug en blød, flad tunge, og prøv dig frem med tempo og tryk – fx langsomme strøg nedefra og op, cirkler eller let sugning. Læs mere i vores guide til, hvordan du slikker hende til orgasme.

Tag sexlegetøj med i sengen

Sexlegetøj er ikke kun til onani. En lille vibrator mod klitoris under forspil eller samleje kan gøre en stor forskel – den er ikke en konkurrent, men en hjælper. Se vores guide til klitorisvibratorer eller penisringe med vibration.

Klitorisorgasme under samleje

Under samleje får klitoris ofte for lidt berøring, fordi penis eller dildo glider ind og ud af skeden uden at røre klitorishovedet. Disse stillinger gør det lettere:

Læg en pude under lænden

En fast pude under numsen og lænden i missionærstillingen gør en overraskende stor forskel. Den vipper bækkenet op, så partnerens skamben lettere gnider mod klitoris ved hver bevægelse.

Høj missionær: CAT-teknikken

Den høje missionær kaldes også Coital Alignment Technique (CAT). Når partneren ovenpå rykker sig lidt højere op og holder konstant kontakt med klitoris i en rolig vippebevægelse i stedet for at støde ind og ud, gnider skambenet mod klitoris hele tiden. I et lille amerikansk studie fra 1988 rapporterede kvinder, der havde lært teknikken, oftere orgasme under samleje (Eichel m.fl.). Studiet var lille og byggede på spørgeskemaer, men teknikken er let at prøve.

Brug hånden eller en vibrator

Den enkleste løsning er ofte den bedste: Brug din egen eller din partners hånd – eller en lille vibrator – på klitoris under samlejet. Det er ikke “snyd” – det er sådan, mange kvinder får orgasme. Få flere idéer i vores guide til de bedste sexstillinger.

Efter orgasmen: overfølsomhed og flere orgasmer

Lige efter en orgasme bliver klitorishovedet for mange så følsomt, at direkte berøring føles ubehagelig eller ligefrem gør ondt. Det er helt normalt – de mange tusinde nervefibre har simpelthen fået rigeligt for en stund.

Til gengæld har kvinder ikke den samme hvileperiode efter orgasmen som mænd. Det beskrev sexforskerne Masters og Johnson allerede i 1960’erne, og derfor kan mange få flere orgasmer i træk. Tricket er ofte at holde en kort pause eller skifte til meget blid, indirekte berøring – fx med hele hånden over kønslæberne – og så bygge op igen.

Det er ikke alle, der kan eller har lyst til flere orgasmer. Én god orgasme er rigeligt.

Når det er svært at få orgasme

Mange kvinder oplever perioder, hvor det er svært eller umuligt at få orgasme. Det kan have mange årsager:

• Stress, træthed og pres – også presset for at “skulle” komme.
• At se sig selv udefra – tanker som “kommer jeg snart?”, “tager det for lang tid?” eller “ser jeg mærkelig ud?”.
• For lidt eller forkert stimulering – fx for kort forspil eller for lidt fokus på klitoris.
• Skam eller usikkerhed om egen krop eller lyst.
• Medicin – fx flere typer antidepressiv medicin (SSRI), hvor seksuelle bivirkninger som nedsat lyst og orgasmeproblemer er almindelige (Ugeskrift for Læger). Stop aldrig selv medicin – tal med din læge.
• Tørhed eller smerter – fx i forbindelse med overgangsalderen. Læs om tør skede.

Det at betragte sig selv udefra under sex kaldes spectatoring – et begreb, sexforskerne Masters og Johnson introducerede i 1970. Det rammer rigtig mange, og det gør det svært at være til stede i kroppen. Løsningen er at flytte fokus tilbage til sanserne: lyden af din vejrtrækning, varmen fra huden, præcis hvor berøringen er.

Prøv også at tage presset af: Gør orgasmen til en bonus frem for målet, og brug tid på at udforske, hvad der føles godt. Har du aldrig fået en orgasme, eller oplever du smerter, så tal med din læge – du kan også få hjælp hos en sexolog.

Klitoris-, skede- og G-punktsorgasmer

Man har længe talt om forskellige typer orgasmer. Sigmund Freud skelnede mellem “umodne” klitorisorgasmer og “modne” skedeorgasmer, og kvinder, der ikke kunne komme af samleje, blev i mange år betragtet som frigide (Lex).

Den opdeling har de fleste sexologer i dag forladt. Fordi de indre dele af klitoris ligger tæt op ad skeden, mener mange, at også det, der føles som en “skedeorgasme” eller en G-punktsorgasme, involverer klitoris. Det vigtigste er ikke, hvad orgasmen hedder, men at den føles godt. Læs mere om G-punktet og sprøjteorgasmer.

Fem myter om klitorisorgasmen

Ofte stillede spørgsmål